fredag den 20. juni 2014

Bare fordi...

Bare fordi jeg kunne, bare fordi jeg blev fristet, bare fordi det er weekend forkælede jeg mig selv med en tur ud til garnudsalg i Gug. Cottenwool var målet. Det er lige kommet på lageret der ude igen og jeg har i et stykke tid gerne ville strikke sukkertrøjen i netop det garn.  



Jeg strikkede den for en 7-8 år siden,  den gang strikkede jeg den i to tråde som opskriften foreskriver,  men den blev alt for kompakt og varm og jeg har derfor ikke brugt den særlig meget. Men jeg synes at modellen er skøn og vil være perfekt som dette års sommercadigan. Så langt så godt,  model og garntype havde jeg styr på, men det med farven var straks værre.  Jeg vidste, at det skulle være en lys farve, da det jo var en sommercadigan jeg havde i tankerne.  Valget ende med at stå mellem en lyseblå og en råhvid, jeg ende med at vælge den lyseblå,  en skøn farver. Skønne farver var der mange af der ude og der var adskillige som jeg med lethed kunne have puttet i spanden,  men da jeg i øjeblikket forsøger at nedbringe mit lager holdt jeg mig i skindet. 



Maskerne er allerede slået op og de første par pinde strikket,  det går okay.  Jeg var lidt spændt for jeg har i en del år ikke kunne strikke i ren bomuld, hør eller silke,  mine fingre og albue vil ikke,  men det går heldigvis fint indtil videre med dette blandings garn.

torsdag den 19. juni 2014

Et dejligt gensyn

I mandags var jeg til strikke cafe på cafe ministeriet for første gang i MEGET LANG tid, det var super hyggeligt som altid, tid med dejlige kvinder som også kan falde i svimer over lækre fibrer er altid en fornøjelse. Og så er det faktisk utroligt at tænke på at flere af os har kommet der i snart ti år.

Jeg er nu blevet færdig med mit Westknit sjal, det er er stort set blevet som jeg håbede, det mangler blot en tur i maskinen og så er det klar til brug. Det har været super sjovt at strikke, og så føles det helt godt at få brugt lidt rester fra lageret.

Weekend står snart for døren, jeg kan mærke at den er tiltrængt, ikke fordi denne uge har været særlig hård, men fordi der har været drøn på de sidste mange måneder, med arbejde, studie og et par internationale projekter, nu er jeg færdig med alle eksamerne og de internationale projekter for i år, så jeg tror jeg rent mentalt er ved at køre ned i gear.


torsdag den 12. juni 2014

Græsenke

Jeg det er så min title de næste par dage, ja faktisk helt ind til mandag aften, for manden og ældste søn er nemlig taget et smut til Le Mans. De rejste i går formiddags og ankom til Le Mans i morgens, efter næsten et døgn i bus. Jeg tror det bliver en kæmpe oplevelse, jeg har hørt fra flere at der skulle være en helt fantastisk stemning nede på campen. Faktisk kunne jeg godt tænke mig at opleve det en gang, med desværre ligger Le Mans altid samtidig med at vi afholder eksamener i udskolingen, så det kommer nok ikke til at ske i den nærmeste fremtid.

Herhjemme hygger yngstemanden og jeg os veldigt, vi havde jo vores tur ud i verden i sidste måned, da vi var i London. Det er faktisk super hyggeligt at have dem, altså børnene, på enmandshånd, jeg kan mærke at han får lidt mere opmærksomhed, når det bare er os to, og så er der jo også plads til lidt forkælelse, det har bl.a. resulteret i af menuen har stået på Spagetti Carbonara de sidste to aftner, men det er nu heller ikke så ringe endda.

I dag har jeg afholdt eksamener for min 9. klasse i engelsk, de har generelt været rigtig gode og klaret sig rigtig fint, det er altid en fornøjelse at opleve at alt det man har forsøgt at få dem til at lære de sidste tre år faktisk er lykkedes, eller i hvert tilfælde næsten:-)


Lidt stemningsbilleder fra Le Mans

tirsdag den 10. juni 2014

Så er det overstået

Jeg har været til eksamen i dag, jeg har efterhånden været til rigtig mange eksaminer, først var der 5 år på universitet, senere meritlæreruddannelsen og nu en pædagogisk diplomuddannelse, men uanset hvor mange eksaminer jeg har været til, så kommer jeg aldrig til at synes det er sjovt. Nå men i dag gik det, jeg bestod, jeg havde været temmelig nervøs, for jeg har ikke haft mulighed for at ligge det arbejde i mit afgangsprojekt som der egentlig kræves, men 85 overarbejdstimer i perioden hvor projektet skulle skrives, sætter visse begrænsninger. Men pyt med det nu, det gik og jeg kan nu kalde mig for engelsk vejleder. Resten af dagen skal jeg vist bare slappe af, men i morgen er det på den igen for torsdag og fredag skal jeg have min 9.klasse op til engelskeksamen.
Jeg strikker forresten stadig løs på mit Verdictes Unites sjal, det er sjovt, jeg er nu kommet til tredje del.


lørdag den 7. juni 2014

Striber, striber striber

Jeg er fuldstændig opslugt i øjeblikket af mit strikketøj, det er Verdictes Unites af Stephen West, jeg er stadig i gang med første sektion, jeg strikker striber, snart skal jeg i gang med 2. Sektion, flere striber. Jeg har til første sektion valgt en råhvid og lys mintgrøn. Planen er at sjalet skal holdes i forskellige pastelfarver, tænker at det vil klæde en sommersjal. Jeg strikker det store sjal, glæder mig til at se hvordan sjalet udvikler.


fredag den 6. juni 2014

Uldfestival

For efterhånden længe siden var der uldfestival i Saltum, jeg har været med hvert eneste år, lige siden det startede, de første år var det sammen med min mor, men da jeg jo desværre ikke har hende mere, så har det været med strikke veninder og kollegaer istedet. I år var vi et par kollegaer som tog sammen afsted. Det er bare hyggeligere når man kan gå sammen og beundre gramse og overtale til at man selvfølgelig er nødt til at eje det garn, opskrift eller smukke knapper.




Mine indkøb var beskedne, det blev til noget færøsk uld i naturlige farver og nogle knapper fra Birthe Sahle, jeg har et eller andet med knapper, jeg nærmest drages af dem, jeg husker hjemme hos min farmor, da var det bedste jeg viste at få lov til at lege med hendes store krukke med knapper, de fleste var klippe af kasseret tøj, men der var så mange smukke, jeg husker at jeg især var betaget af dem i perlemor. 

Om fredagen havde jeg selvfølgelig været et smuk ude omkring Kenneth og garnudsalgets' dejlige nye lokaler, her røg der også lidt med hjem, blandt andet en super lækker alpaka.

torsdag den 5. juni 2014

London i børnehøjde #2

Som jeg tidligere har skrevet så var turen til London helt på Emils præmisser, en tur til London er for mig synonym med at se en musical og denne gang var ingen undtagelse. Hjemme fra havde vi været inde og kigge hvilke forestillinger der var, som egnede sig til børn, jeg foreslog Løvernes Konge eller Triller, men Emil fik hurtigt øje på den han ville se, nemlig Charlie og Chokolade Frabrikken, det er nemlig hans ynglings film i øjeblikket. Så dag to startede med en tur til Leister Square for at få fat i billeter, vi har heldige og fik billeter, 3 række på balkonen, men det viste sig at vi var endnu mere heldig for da vi kom ind til teateret havde de opgraderet vores billetter og vi kom til at sidde på 10. række nede i salen, super pladser. Musikalen var forrygende, Emil var godt tilfreds, selv om han i starten var lidt skuffet over det ikke var Johnny Deep i hovedrollen, så måtte jeg forklare at den film som han næsten kan uden ad ikke var den første film og at filmene og musikalen jo var lavet over en bog. Næste dag var vi forbi en boghandel og fik købt bogen.





Emil fik selvfølgelig en Wonka-bar inde på teateret, den blev dog ikke spist med det samme, men gemt til om fredagen, som fredags slik, desværre var der ingen guldbillet i hans. Ud over at forestillingen var god, alle pengen værd, så var selve teateret en oplevelse i sig selv. Det var ikke kæmpe stort, men gammelt og super hyggeligt.