Jeg føler mig begavet og heldig

Weekenden har stået i fødseldagsfejringenstegn. I fredags fyldte jeg år og er nu 41, hvilket egentlig er helt okay. Fredag blev jeg fejret fra morgenstunden af min mand og drengen og mine dejlige kollegaer. Gode gaver er det også blevet til, blandt andet et nyt sofabord, det var hårdt tiltrængt og det nye er helt perfekt. Lørdag var familien så til fødselsdags brunch og igen fik jeg skønne sager blandt nye flotte neglelak. For første gang var der ikke nogle strikkerelateret gaver i mellem, jeg havde nu også kun ønske mig en enkel.

Det er ikke blevet til en masse strik her i weekend, ikke mindst fordi jeg er i gang med at montere min sukkertrøje, jeg kommer aldrig til at synes at det er en særlig sjov beskæftligelse. Lige nu sidder jeg i sofa med en kop te og glæder mig over jeg ikke behøver at være udenfor, og så er bloggen lige en overspringshandling inden jeg tager sidste etape af monteringen. Håber også du må få en dejlig søndag, med lige præcis de overspringshandlinger som passer dig.

Pause strik

Under min godt 8 måneders pause her fra bloggen, var bestemt ikke en pause fra strik. I løbet af sommeren fik jeg ikke strikke en helt masse, men det var nok mest fordi det var så varmt, men lidt blev det faktisk til også i varmen.

Under min pause fik jeg blandt andet strikke landeplagen Slægtningen, den tynde version af Arvingen. Slægtningen strikkede jeg i en tråd færøsk uld, som jeg havde købt til uldfestivallen i Saltum og en tråd kid mohair fra garnudsalg, de to tråde sammen gave et utroligt jævnt udtryk. Som så mange andre, synes jeg at den var super dejlig, og har brugt den del.

Det blev også til en Efterfølger, børne udgaven af Arvingeng, jeg strikkede den til min niece og strikked dem i en tråd supersoft eller højlandsuls og en tråd fin alpaka , jeg lavede den i striber i forskellige lyserøde, røde og pink farver, en super måde at få brugt en masse rester.

Da jeg havde strikket efterfølgeren til min niece, så synes jeg også at hendes storesøster skulle have en poncho, til hende strikke jeg en rilleponcho fra design club. Jeg strikkede den for nogle år siden til mig selv og har brugt den en del, selv om jeg af en eller anden grund ikke rigtig har fået brugt den i år. Den til mig selv strikkede jeg blot i to tråde og ikke tre som man eller skal ifølge opskriften, det betød at den fungerede fint som en inde poncho i vinterhalvåret. Jeg valgte derfor også at strikke den til niecen i bare to tråde. Jeg strikkede den i en skøn tyrkis højlandsuld.

Sofaen kalder

Weekenden sniger sig stille og roligt ind på min. Jeg har indtaget sofaen, strikketøjet er varmet op og et nyt afsnit af Justified ruller overskærmen. Egentlig burde jeg gå ned og lave aftensmad, sætte en vask over og begynde på rengøringen. Men det kommer vist ikke til at sket, ikke i dag i hvert tilfælde, for jeg er træt, træt som et ondt år. Ugen har været godt fyldt, med arbejde selvfølgelig, men også diverse aften arrangementer og mere end et om ugen, er åbentbart mere end jeg i øjeblikket kan holde til.

På pindene i dag er ærme nummer to til min sukkertrøje, hvis ellers det kommer til at gå godt, så er der en chance for at jeg er færdig med ærme nummer to når weekenden er omme, man har i hvert tilfælde lov at håbe.

Jeg håber at du må få en god weekend, fyldt med lige det du ønsker eller ingenting, det er vist det der står på min ønskeliste.

En tirsdag med lidt af hvert

Dagen i dag har budt på en alternativ dag, med fire timers tysk i min 9. klasse og kursus og det er jo i min verden lig med strikketid, jeg fik strikket lidt mere på ærmet til sukkertrøjen. Lige nu sidder jeg godt i sofaen og  over skærmen ruller Mod fjerne kyster, som det meste af den danske befolkning ser vi med og drømmer os ud i verden. Tænk sig bare at rejse ud i verden, opleve små og store steder, møde en masse spændende mennesker, men vigtigst bare at være, ikke skulle følge et skema, desværre synes jeg at tid, skemaer og organisering fylder alt for meget i vores liv.

I morgen er der mere strik på programmet, der er nemlig strikke cafe inde hos Edith i Hønsestrik. Lilli og jeg har efter hånden kommet til strikke cafe derinde så længe, at vi nu er kommet på det hold hun kalder masterclass, jeg ved ikke helt om det er den rette title, men super hyggeligt og lærerigt er det i hvert tilfælde. Jeg satser på at ærme nummer to er på pindene i morgen og så skal Aud også med i tasken.

Ude godt, men hjemme er nu heller ikke så ringe.

Så er jeg hjemme igen efter nogle gode men intense dage i Finland. Jeg var der oppe i forbindelse med arbejde, så det var desværre ikke meget jeg fik set, kun det jeg kunne se igennem vinduet på taxaen, da den transporterede os fra Jackobstad til lufthavnen i Vaasa, og så havde vi lige 20 minutter en eftermiddag til lidt shopping i Jackobstad, her besøgte jeg den lokale boghandel og faldt over en lille fin bog med vanter. Jackobstad ligger i den svensktalende del af Finland, så jeg kunne fint købe en strikkebog. Bogen hedder Vanter for alla årstider og har mange fine billeder ud over selvfølgelig opskrifter på nogle rigtig flotte vanter. Jeg synes at det er interessant at få indsigt i andre landes strikkekultur og traditioner.

Vi var der oppe fordi vi på min skole er med i et projekt som hedder litteraturen vejen ind i Norden, det er vores hensigt at give vores elever indblik i de forskellige nordiske landes sprog og kultur via litteraturen og vi håber at det hele kommer til at kulminere i en lejrskole med 100 elever fra Danmark, Sverige og Finland. Denne gang blev seminariet afholdt på en finsk skole og det var rigtig interessant at se hvordan de driver skole. Bemærkelsesværdig er det, at en lærere, der underviser i hovedsageligt boglige fag, underviser 18 lektioner om ugen, på min skole underviser de fleste 28 lektioner, i en klasse var der mellem 18-20 elever, hos os er der mellem 22-28 elever, mon det kan have noget at gøre med deres gode resultater i pisa?

Åh Finland

Det er title på den roman jeg lige har læst med min 8. klasse, den er skrevet af Mads Storegaard Jensen er er super sjov. Men også en passende title for dagens indlæg.

I går først på aften landede vi i Vaasa, turen fra Stockholm til Vaasa foregik med et mindre propelfly, ca 60 kunne vi være i flyet, vi undrede os faktisk lidt passagersammensætningen, for ud over os, som skulle deltage i samme arrangement, så var der kun en anden kvindelig passager, resten var mænd og ikke den type mænd, vi havde mødt på de andre fly, dem i jakkesæt og med laptoppen under armen. Vi filosofere stadig over det, uden at være kommet til noget svar.

Efter vi var landet, så blev vi hente af en taxa og kørt de ca. 100 km til Jackobstad, hvor vi blev inkvarteret på Stadshotellet. Vi har alle lidt trætte efter rejen her op, for os fra Aalborg var rejsen startet kl. 8 om morgene. Men vi spise lidt aftensmad sammen, og snakken gik heldigvis lystigt, for ca. Halvdelen af os er det fjerde gang vi mødes. Jeg mærker faktisk at fra gang til gang skal øret bruge mindre tid på at vænne sig til svensk og finsksvensk.

Om lidt bliver vi hentet og kørt til Sursik skolen, og foran venter et tætpakket program, men det skal nok blive godt.

Om min rejse nord på og lidt strik

Det sidste indlæg jeg lavede inden min mindre pause her fra bloggen handlede om sukkertrøjen, som jeg lige var begyndt på. Jeg strikker den i cottonwool fra garnudsalg, jeg er færdig med kroppen, men den har været på stand-by i et stykke tid, da det er en forårs-sommertrøje, da foråret synes at være lige om hjørnet, så må jeg nok hellere få strikket ærmerne.
I morgen flyver jeg til Finland, jeg skal være der i tre dage i forbindelse med et nordisk samarbejde om litteraturarbejde på de nordiske sprog. Turen der op kommer til at tage det meste af dagen, da vi har en del ventetid i både København og Stockholm, og her tænker jeg, at ventetiden snildt kunne bruges til lidt strik og ærmestrik vil være et godt ventestik. Det går fortsat fremad med min Aud, det vare ikke længe før jeg skal tage ind til ærmegabet på rygstykket.

Kærestetid syd på

Ja det kunne være overskrifte på et indlæg om en super romantisk tur, men virkeligheden er desværre knap så romantisk, men temmelig praktik. I fredags havde både manden og jeg en fridag, og vi kørte en tur syd over, nærmere bestemt en tur over grænsen. Der skulle handles en del, ved havde derfor en trailer med, det betød mere end tre timer hver vej, heldigt for mig, så sad jeg ved siden af, hvilket betød temmelig meget strikketid. Vi var nede for at proviantere, for om mindre end to måneder skal ældste konfirmeres.

Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan for stå at min lille dreng snart skal konfirmeres, jeg synes lige det var den anden dag han startede i børnehave. Ældste har ønsket at vi holder festen her hjemme, så det gør vi, det kræver selvfølgelig en del forberedelser, men for en gangs skyld er vi faktisk okay med. Vi har købt et party telt, det kunne faktisk godt svare sig, for der kommer jo andre fester, service har vi også valgt at købe, en tur i IKEA og for ca. 1000 kr har vi købt tallerkener, rød- og hvidvinsglas's samt vandglasset til 50 personer. Maden er bestil og nu er drikkevarerne sikret, så mon ikke det hele kommer til at gå, der er selvfølgelig det der med en sang, det må vist siges at være et hængeparti.

Aud mit nye projekt

Som jeg fortalte den anden dag, var jeg så heldig at komme med til strikkecafe hos garnudsalg, og det var en super hyggelig aften. Jeg havde brug for et nyt strikketøj til lejligheden og valget faldt på en cardigan ved navnet Aud, den er designet af Rachel Søgaard, og findes som gratis opskrift hos filcolana. Cardiganen er på mange måder en klassisk Aran cardigan, med snoninger og vafler. Jeg strikker den i den cable spundne angroa som i øjeblikket er på bud hos garnudsalg, det ser ud til at den passer fint, den er i hvert tilfælde dejlig og blød og så er den hvid, eller råhvid og jeg har lært af dyrt købt erfaring at Aran gør sig bedst i lysefarver, så er det somom mønstret kommer mere tydeligt frem.

I løbet af min lille blog pause fik jeg færdig gjort et andet Aran projekt, nemlig trøjen aran fra feminin strik af Lene Holme Samsøe. Som altid så var opskriften brugt som inspiration, så jeg lavede op på flere af mønstrene, oprindelig var der en masse bobler og bladmønstre, men jeg synes ikke jeg kunne få det pænt, så jeg måtte en tur i mine strikkebøger og finde alternativer.

Min islandske vams

Samtidig med at jeg strikkede min Bøvertun havde jeg også et andet nordisk strik på pindene, nemlig 'Oroi fra Islandsk strik, eller næste, den oprindelige opskrift har en skrå stolpelukning, og jeg har valgt at strikke min som en cardigan. Jeg har heller ikke strikket den i det garn som opskriften foreskriver. Jeg har i stedet strikket den i en tråd pladegarn og en tråd tynd alpaka fra garnudsalg, denne kombination gør at cardiganen er knap så varm, tilgengæld er den super let og meget meget blød. Jeg købte 5 nøgler pladegarn og jeg brugte langt fra det hele, faktisk har jeg i sidste uge da der var strikkecafe hos Edith købt endnu et nøgle, og så har jeg nok til endnu en cardigan. Den næste jeg vil strikke bliver spejlvendt farvemæssigt, det vil sige at bundfarvens denne gang bliver sort. Den strikkes på pind nummer 6 og strikkes rund, med efterfølgende opklipning, så den er relativ hurtig at strikke. Da jeg synes at det er svært at få knaphullet pæne, når man strikke på de tykke pinde har jeg valgt at bruge hægter i stedet og det fungere faktisk ganske godt.

Host host snøft snøft

Så er det yngstes tur til at måtte overgive sig til sengen, vi har alle været igennem turen, egentlig er vi vel ikke alle helt over det endnu. Jeg er hjemme i dag for at passe/hygge om ham, tidligere, altså inden skolereformen ville jeg nok have være taget i skole, og blot undervist og så ville jeg være taget hjem for at forberede mig og passe min søn. Nu har jeg fuld tilstedeværelsespligt, og faktisk passer det mig fint, jeg synes faktisk, at det er befriende at kunne holde helt fri, når jeg kommer hjem.

Min pind, her sidder jeg og forbereder mig, en ganske fin arbejdsplads, lige til højre for mig står reolen, med mine bøger og rundt om mig sidder 7 af mine dejlige kollegaer.

I dag skulle jeg være på skolen fra 7:45-16:00 og det er altså for lang tid for en lille syg dreng. Nå men selv om dagen startede lidt skævt og jeg ikke kommer på arbejde, så er jeg ret sikker på at dagen ender godt, jeg har nemlig været så heldig at få en billet til strikkecafe hos garnudsalg i aften, så tusind tak Lilli for at du tænkte på mig. Nå men jeg håber, at jeg finder et øjeblik i dag, så jeg kan få slået op til et nyt strikketøj i dag, det vil være hyggeligt at kunne medbringe andet end mit I cord strik i aften.

At kalde det jeg her strikker i neverkont for et tørklæde er nok en overdrivelse, en hals klud er nok mere passende. Jeg strikker det i håndfarvet alpaka, det er bare helt utroligt blødt.

Ta da en Bøvertun

Så nåede jeg i mål med min Bøvertun eller næsten, den mangler en tur i maskinen. Den har været super sjov at strikke, lidt kedeligt at montere, men sådan er det vel altid. Egentlig er der ikke super meget montering, det der tog længst tid var at sy kanten på ved opklipningen Samt belægningen, tilgengæld er jeg godt tilfreds med finishen.

Jeg har strikket den i garn fra garnudsalg den hvide er en Blackhill højlandsuld og den blå er en casemire som jeg på et tids har købt til uldfestivalen for et par år siden. Knapperne, som jeg selv synes passer perfekt til trøjen har jeg også købt hos garnudsalg. Jeg har prøvet den og den sidder fint, men jeg fornemmer også at den er god varm, så måske det først er til efteråret den rigtigt kommer i brug.

At den nu er færdig betyder, at noget nyt skal på pindene, jeg har et godt øje til en Aran inspireret cardigan fra filcolana, men jeg har også købt garn til en islandsk sweater, imens jeg tænker strikker jeg I cord på et neverkont tørklæde, ikke super spændende men nødvendigt.