I morgen er der mere strik på programmet, der er nemlig strikke cafe inde hos Edith i Hønsestrik. Lilli og jeg har efter hånden kommet til strikke cafe derinde så længe, at vi nu er kommet på det hold hun kalder masterclass, jeg ved ikke helt om det er den rette title, men super hyggeligt og lærerigt er det i hvert tilfælde. Jeg satser på at ærme nummer to er på pindene i morgen og så skal Aud også med i tasken.
Her skriver fruen om sine mange strikkerier og alt det andet som hun også får dagene til at gå med.Lige som hun tidligere gjorde på hyggestrikkerier.dk
Viser opslag med etiketten rejse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rejse. Vis alle opslag
tirsdag den 17. marts 2015
En tirsdag med lidt af hvert
Dagen i dag har budt på en alternativ dag, med fire timers tysk i min 9. klasse og kursus og det er jo i min verden lig med strikketid, jeg fik strikket lidt mere på ærmet til sukkertrøjen. Lige nu sidder jeg godt i sofaen og over skærmen ruller Mod fjerne kyster, som det meste af den danske befolkning ser vi med og drømmer os ud i verden. Tænk sig bare at rejse ud i verden, opleve små og store steder, møde en masse spændende mennesker, men vigtigst bare at være, ikke skulle følge et skema, desværre synes jeg at tid, skemaer og organisering fylder alt for meget i vores liv.
torsdag den 12. juni 2014
Græsenke
Jeg det er så min title de næste par dage, ja faktisk helt ind til mandag aften, for manden og ældste søn er nemlig taget et smut til Le Mans. De rejste i går formiddags og ankom til Le Mans i morgens, efter næsten et døgn i bus. Jeg tror det bliver en kæmpe oplevelse, jeg har hørt fra flere at der skulle være en helt fantastisk stemning nede på campen. Faktisk kunne jeg godt tænke mig at opleve det en gang, med desværre ligger Le Mans altid samtidig med at vi afholder eksamener i udskolingen, så det kommer nok ikke til at ske i den nærmeste fremtid.
Herhjemme hygger yngstemanden og jeg os veldigt, vi havde jo vores tur ud i verden i sidste måned, da vi var i London. Det er faktisk super hyggeligt at have dem, altså børnene, på enmandshånd, jeg kan mærke at han får lidt mere opmærksomhed, når det bare er os to, og så er der jo også plads til lidt forkælelse, det har bl.a. resulteret i af menuen har stået på Spagetti Carbonara de sidste to aftner, men det er nu heller ikke så ringe endda.
I dag har jeg afholdt eksamener for min 9. klasse i engelsk, de har generelt været rigtig gode og klaret sig rigtig fint, det er altid en fornøjelse at opleve at alt det man har forsøgt at få dem til at lære de sidste tre år faktisk er lykkedes, eller i hvert tilfælde næsten:-)
![]() |
Lidt stemningsbilleder fra Le Mans |
Abonner på:
Opslag (Atom)