Sku', fanden og for hel....
Nogen har hacket min google konto, bagefter har de slettet den og det har ikke været muligt at gendanne den, det betyder, at jeg ikke havde nogen mailadresse, alt i min kalender var væk og værst af alt, så kunne jeg ikke længere få adgang til min gamle blog hyggestrikkerier. Aftnen inde alt dette skete, havde jeg forgæves forsøgt at komme til at betale for mit domæne endnu et år, dog uden held og det betyder at bloggen bare er helt væk. Jeg prøvede i flere timer at få kontakt med google også uden held. Men der er som sagt ingen grund til at græde over spildt mælk, så op på hesten igen min pige tænkte jeg og så var der jo ikke andet for end jeg måtte lave en ny mail adresse, og oprette en ny blog, som sagt så gjort og dermed fødslen af Fruens strikkerier.
Nyt navn men det samme indhold, jeg vil stadig dele min passion for strik og delagtiggøre jer i hvad jeg ellers går og roder med og fra tid til anden kan der komme en tanke af mere eller mindre filosofisk karakter. De næste par dage vil jeg belemre dig med min rejse til London sammen med yngste manden og så er der også lidt strik som skal opdateres. Jeg håber at du finde vej her til alle jer gamle læsere og hvem ved måske der kunne snige sig en ny med også, jeg håber det.