Pist væk var den

Ja det er selvfølgelig påskeferien jeg taler om, eller helt væk er den selvfølgelig ikke for der er jo også i dag. Jeg kunne sagtens bruge et par dage mere, men sådan er det vel altid, på den anden siden har vi fået en masse for hånden. Det helt fantastiske vejr har gjort, at vi har nået en helt masse i haven, men der var også massere der skulle nåes, en kæmpe jordbunden skulle køres væk, et bed skulle nedlægges og fyldes med skærv, en masse havefliser der skulle flyttes og andre smides væk osv. Det er også blev til lidt på strikkefronten, jeg er nu næsten færdig med ryggen til Aud.

Jeg havde tænkt at jeg ville strikke en norsktrøje i børnestørrelse, men det blev i stedet til en islandsk, så lige som rigtig mange andre, så har jeg nu en Afmæli på pindene. Jeg strikker den i to tråde højlandsuld, for ikke at sidde med de store cones når jeg strikker med flere farver, så havde jeg gang i krydsnøgleapperatet i går aftes og det tog om sig og pludselig havde jeg tømt 10 cones, jeg synes tit det er lettere at lege med farvesammensætning når jeg har garnet i mindre nøgler.

Nå men dagen i dag står bl.a. på forældremøde med præsten, ældste skal jo konfirmeres om mindre end en måned, pyha to do listen i den forbindelse er også temmelig lang, men det gider jeg ikke tænke på i dag.

I anledningen af påsken

Overvejer jeg på det kraftigste at starte et nyt strik op, jeg overvej endnu en norsk trøje, men denne gang i børnestørrelse. Og jeg må godt for jeg er nu færdig med min sukkertrøje, den mangler blot at blive vasket og få knapper. Jeg har strikket den i en skøn lyseblå i den "nye" cottonwool fra garnudsalg. Jeg er selvfølgelig stadig i gang med min Aud.

Tidligere havde jeg altid adskillige strikkeprojekter i gang, men det sidste årstid har jeg skåret det kraftigt ned, hvorfor ved jeg ikke helt. Måske er det fordi jeg har haft en del at se til på arbejde, med det tilfølge, at jeg der altid har en håndfuld ufærdige projekter og fordi det er sådan på arbejde så har jeg brug for at kunne færdiggøre mine projekter når det kommer til strik, bare lidt lommepsykologi.

Påskeferien er nu i gang, ja det har den været siden i går eftermiddag, ferien står på en 70 års fødselsdag, en påskefrokost, forhåbenlig en tur i haven og så selvfølgelig en masse strik, hvad byder din påske på?

Jeg føler mig begavet og heldig

Weekenden har stået i fødseldagsfejringenstegn. I fredags fyldte jeg år og er nu 41, hvilket egentlig er helt okay. Fredag blev jeg fejret fra morgenstunden af min mand og drengen og mine dejlige kollegaer. Gode gaver er det også blevet til, blandt andet et nyt sofabord, det var hårdt tiltrængt og det nye er helt perfekt. Lørdag var familien så til fødselsdags brunch og igen fik jeg skønne sager blandt nye flotte neglelak. For første gang var der ikke nogle strikkerelateret gaver i mellem, jeg havde nu også kun ønske mig en enkel.

Det er ikke blevet til en masse strik her i weekend, ikke mindst fordi jeg er i gang med at montere min sukkertrøje, jeg kommer aldrig til at synes at det er en særlig sjov beskæftligelse. Lige nu sidder jeg i sofa med en kop te og glæder mig over jeg ikke behøver at være udenfor, og så er bloggen lige en overspringshandling inden jeg tager sidste etape af monteringen. Håber også du må få en dejlig søndag, med lige præcis de overspringshandlinger som passer dig.

Pause strik

Under min godt 8 måneders pause her fra bloggen, var bestemt ikke en pause fra strik. I løbet af sommeren fik jeg ikke strikke en helt masse, men det var nok mest fordi det var så varmt, men lidt blev det faktisk til også i varmen.

Under min pause fik jeg blandt andet strikke landeplagen Slægtningen, den tynde version af Arvingen. Slægtningen strikkede jeg i en tråd færøsk uld, som jeg havde købt til uldfestivallen i Saltum og en tråd kid mohair fra garnudsalg, de to tråde sammen gave et utroligt jævnt udtryk. Som så mange andre, synes jeg at den var super dejlig, og har brugt den del.

Det blev også til en Efterfølger, børne udgaven af Arvingeng, jeg strikkede den til min niece og strikked dem i en tråd supersoft eller højlandsuls og en tråd fin alpaka , jeg lavede den i striber i forskellige lyserøde, røde og pink farver, en super måde at få brugt en masse rester.

Da jeg havde strikket efterfølgeren til min niece, så synes jeg også at hendes storesøster skulle have en poncho, til hende strikke jeg en rilleponcho fra design club. Jeg strikkede den for nogle år siden til mig selv og har brugt den en del, selv om jeg af en eller anden grund ikke rigtig har fået brugt den i år. Den til mig selv strikkede jeg blot i to tråde og ikke tre som man eller skal ifølge opskriften, det betød at den fungerede fint som en inde poncho i vinterhalvåret. Jeg valgte derfor også at strikke den til niecen i bare to tråde. Jeg strikkede den i en skøn tyrkis højlandsuld.

Sofaen kalder

Weekenden sniger sig stille og roligt ind på min. Jeg har indtaget sofaen, strikketøjet er varmet op og et nyt afsnit af Justified ruller overskærmen. Egentlig burde jeg gå ned og lave aftensmad, sætte en vask over og begynde på rengøringen. Men det kommer vist ikke til at sket, ikke i dag i hvert tilfælde, for jeg er træt, træt som et ondt år. Ugen har været godt fyldt, med arbejde selvfølgelig, men også diverse aften arrangementer og mere end et om ugen, er åbentbart mere end jeg i øjeblikket kan holde til.

På pindene i dag er ærme nummer to til min sukkertrøje, hvis ellers det kommer til at gå godt, så er der en chance for at jeg er færdig med ærme nummer to når weekenden er omme, man har i hvert tilfælde lov at håbe.

Jeg håber at du må få en god weekend, fyldt med lige det du ønsker eller ingenting, det er vist det der står på min ønskeliste.

En tirsdag med lidt af hvert

Dagen i dag har budt på en alternativ dag, med fire timers tysk i min 9. klasse og kursus og det er jo i min verden lig med strikketid, jeg fik strikket lidt mere på ærmet til sukkertrøjen. Lige nu sidder jeg godt i sofaen og  over skærmen ruller Mod fjerne kyster, som det meste af den danske befolkning ser vi med og drømmer os ud i verden. Tænk sig bare at rejse ud i verden, opleve små og store steder, møde en masse spændende mennesker, men vigtigst bare at være, ikke skulle følge et skema, desværre synes jeg at tid, skemaer og organisering fylder alt for meget i vores liv.

I morgen er der mere strik på programmet, der er nemlig strikke cafe inde hos Edith i Hønsestrik. Lilli og jeg har efter hånden kommet til strikke cafe derinde så længe, at vi nu er kommet på det hold hun kalder masterclass, jeg ved ikke helt om det er den rette title, men super hyggeligt og lærerigt er det i hvert tilfælde. Jeg satser på at ærme nummer to er på pindene i morgen og så skal Aud også med i tasken.

Ude godt, men hjemme er nu heller ikke så ringe.

Så er jeg hjemme igen efter nogle gode men intense dage i Finland. Jeg var der oppe i forbindelse med arbejde, så det var desværre ikke meget jeg fik set, kun det jeg kunne se igennem vinduet på taxaen, da den transporterede os fra Jackobstad til lufthavnen i Vaasa, og så havde vi lige 20 minutter en eftermiddag til lidt shopping i Jackobstad, her besøgte jeg den lokale boghandel og faldt over en lille fin bog med vanter. Jackobstad ligger i den svensktalende del af Finland, så jeg kunne fint købe en strikkebog. Bogen hedder Vanter for alla årstider og har mange fine billeder ud over selvfølgelig opskrifter på nogle rigtig flotte vanter. Jeg synes at det er interessant at få indsigt i andre landes strikkekultur og traditioner.

Vi var der oppe fordi vi på min skole er med i et projekt som hedder litteraturen vejen ind i Norden, det er vores hensigt at give vores elever indblik i de forskellige nordiske landes sprog og kultur via litteraturen og vi håber at det hele kommer til at kulminere i en lejrskole med 100 elever fra Danmark, Sverige og Finland. Denne gang blev seminariet afholdt på en finsk skole og det var rigtig interessant at se hvordan de driver skole. Bemærkelsesværdig er det, at en lærere, der underviser i hovedsageligt boglige fag, underviser 18 lektioner om ugen, på min skole underviser de fleste 28 lektioner, i en klasse var der mellem 18-20 elever, hos os er der mellem 22-28 elever, mon det kan have noget at gøre med deres gode resultater i pisa?