tirsdag den 10. marts 2015

Om min rejse nord på og lidt strik

Det sidste indlæg jeg lavede inden min mindre pause her fra bloggen handlede om sukkertrøjen, som jeg lige var begyndt på. Jeg strikker den i cottonwool fra garnudsalg, jeg er færdig med kroppen, men den har været på stand-by i et stykke tid, da det er en forårs-sommertrøje, da foråret synes at være lige om hjørnet, så må jeg nok hellere få strikket ærmerne.
I morgen flyver jeg til Finland, jeg skal være der i tre dage i forbindelse med et nordisk samarbejde om litteraturarbejde på de nordiske sprog. Turen der op kommer til at tage det meste af dagen, da vi har en del ventetid i både København og Stockholm, og her tænker jeg, at ventetiden snildt kunne bruges til lidt strik og ærmestrik vil være et godt ventestik. Det går fortsat fremad med min Aud, det vare ikke længe før jeg skal tage ind til ærmegabet på rygstykket.





5 kommentarer:

  1. Lyder spændende med tur til Finland....tænk jeg ved virkelig ikke noget om det land....eller ihvertfald meget lidt!! Glæder mig til at høre mere - håber du må få en dejlig tur 😊
    Ja vi er klar til forår, så du må hellere skynde dig...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må indrømme at jeg heller ikke kender meget til Finland, jeg ved selvfølgelig at de alle går med kniv, går i sauna, drikker en masse vodka og klarer sig godt i Pisa, men jeg regner med at jeg er meget klogere på fredag.

      Slet
  2. Min søns farmor er fra Finland og det er jo de 1000 søers land - smukt - i hvert fald om sommeren :-) Jeg ser lige, at du har strikket Lene Holme Samsøes Aran-sweater - hvor blev den flot - jeg begyndte på den, men strikkede på større pinde og fik reguleret str. så den blev for stor - så det er en ommer :-)

    Meget skønne projekter du har i gang - jeg er så vild med den lyseblå farve til Sukkertrøjen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Endnu har jeg ikke set så meget af landet, men glæder mig. Min Aran strikkede jeg på den størrelse pinde som opskriften anbefalede og så med to tråde højlandsuld fra garnudsalg og det fungerede fint.

      Slet

Jeg vil så gerne høre din mening også, så skriv endelig en kommentar.